Træning

Træning for medlemmer 2019

Pro Træning
Glæden ved at spille golf er mange, - god motion i en flot natur, hyggeligt samvær, sociale relationer og godt klubfællesskab m.m. - MEN! - hvem vil ikke glædes ved at blive bare lidt bedre i spillet ? - nok de fleste.
Derfor vil Hobro Golf Klub i 2019 opfordre og introducere klubbens golfere til at optimere deres golfspil.
Et kærligt skub i den retning yder klubben ved at give et tilskud til 2 enelektioner hos klubbens pro, Lars Michael. Alle medlemmer tilbydes således køb af 2 enelektioner á 90,- kr.

Sådan bestiller du tid
For at bestille en tid logger man vanligt på golfbox.
I feltet - PROTRAINER I MIN KLUB - klikkes der på BESTIL LEKTION.
Nu vil PROTRAINER åbne automatisk i et nyt vindue - gør den ikke det, - så klik på - GÅ TIL PROTRAINER.
I det nye vindue er det nemmeste at klikke på kalender ikonet.
Nu får du ugevis oversigt af de ledige tider og du vælger nu den uge du ønsker at booke i.
Alle de hvide datolinier er ledige tider, hvor det er muligt at booke.
Klik på den tid du ønsker - og i den nye boks vælges i popup menuen nu hvilken træning du vil booke - eks. grundslag, pitch eller putting. Klik OPRET - OG klik BESTIL TID.
Nu har du booket en træningslektion der vil være synlig på MIN FORSIDE i golfbox samtidig med, at du modtager en bekræftende mail på din bestilling.

Der er visuel hjælp til bookingproceduren på nedenstående billedserie

Når du har brugt dine enelektioner med tilskud, kan du efterfølgende med fordel booke tider billigere, - 125 kr / golfer, hvis i er 2 eller flere.
På PROTRAINEREN vil der i kalenderoversigten også være lagt egentlige kurser ind hvor mindst 4 og max. 6 deltagere kan booke en 2 timers lektion i eks. putting til 125 kr. pr. deltager.
Disse tider vil ofte være markeret med en farve.
Hvis der til disse kurser er færre deltagere end 4, afholdes kurset som planlagt, men med reduceret kursustid i forhold til deltagerantal.

Fællestræning for hcp 36

Også i år tilbydes fællestræning for begyndere og forholdsvis nye golfere med hcp. 36 og opefter.
Vi vil gerne sikre at begynderne og let øvede kommer godt i gang med slagtræningen.
Derfor vil vi gerne se dig til fællestræning for begyndere hver onsdag kl. 16 til 18 på Driving Range (DR) / puttinggreen ved klubhuset, hvor du vil få råd om hvordan du bedst træner, så det at træne og blive bedre i spillet bliver sjovt.
I år vil vi være to om instruktionen, - pro træner Lars Michael og Jess Hansen.
Træningen vil variere fra gang til gang, så i kommer igennem alle golfspillets facetter, - træning af grundslag, indspil med pitch og chip, bunkerslag og ikke mindst putting. Men godt golf er ikke kun et spørgsmål om at slå et godt slag, det er også vigtigt at være strategisk i sit valg af kølle slag og spilleområde. Vi vil også lave nogle små indspilsmatch, hvor i kan teste hvor gode i er blevet.
Og så, tænder vi en gang om måneden op i grillen for dem der vil være med på pølser og kartoffelsalat efter træningen.
Vi er SÅ klar og glæder os rigtig meget til at se jer til træning. Håber vi ses.

Nedenstående er oversigt af trænings aktivitet og sted:

 

April Dato Aktivitet Sted 
onsdag 03-apr Grundsving & pitch DR
onsdag 10-apr Grundsving & chip DR
onsdag 17-apr Grundsving/driver & chip DR
onsdag 24-apr Puttting & chip & pølser Puttinggreen v/klubhus
onsdag 01-maj Indspil Thomas Bjørn bane  DR
onsdag 08-maj Pitch/chip & bunker DR
onsdag 15-maj Grundsving & pitch DR
onsdag 22-maj Grundsving & chip DR
onsdag 29-maj Puttting & chip & pølser Puttinggreen v/klubhus
onsdag 05-jun Chip bane  Puttinggreen v/klubhus
onsdag 12-jun Banestrategi På banen
onsdag 19-jun Pitch & chip DR
onsdag 26-jun Thomas Bjørn bane & pølser Puttinggreen v/klubhus

Golfbox login

Book din tid på banen her


Intranet

For medlemmer med login

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Klik her